# 3 – Mordet i Porcelænet

Så sker det igen. Det bliver bare ikke jul uden mord i stormagasinet Merkantia. Denne gang med en servering i porcelænet.

Men hvordan er manden endt der midt om natten? Skal man lægge noget i det med lånt, nyt, blåt… ? Hvem er han? Og hvem har villet have hans hoved på et fad?

Det er endnu engang husdetektiv Adeline la Cour, som sammen med overopdager Strøm og opdager Michelsen skal sørge for en opklaring. Helst inden åbningstid – og helst uden nogen hører om det.

Du kan købe ‘Mordet i Porcelænet’ både papir og e-bog i din sædvanlige netboghandel, fx William Dam, Saxo m.fl.

Julekort eller julegave?

Billigt, nemt, bliver ikke væk i posten, og modtager skal ikke bruge tid på at hente. Bogen er i indbakken, så hurtigt, som du har sendt den.

Hos Saxo kan du også købe e-bøger som gave. Du betaler og får downloadlinket på en mail, som du derefter selv kan videresende med dine egne julehilsener, og din hilsen – og bogen – er fremme med det samme.

Papirbogen kan også bestilles hos BoD og på Amazon.de.

Vær obs på, at papirbøgerne er print-on-demand, og at det kan tage noget tid at få leveret. Specielt op til jul.

 

LÆSEPRØVE

Anmeldelse

Freya har sin egen stil – god stil – let – flydende – godt tempo og derfor kan hun skrive en super kort krimi, som er værd at læse. Et par timer er man hensat til det gamle København, hvor betjente ville borgerne det bedste, en handelsuddannelse var en faglig uddannelse på en helt anden måde end i dag, og hvor familie og venners relationer får en helt særlig betydning i et levet liv. Vi kan lugte de små lejligheder, direktørens kontor og man kan smage smørbagt wienerbrød og kaffen, så man selv får lyst til at gå efter en kop kaffe – når man lige har læst siden – og næste side – jeg tager en til – – – nå, det bliver en anden dag. Godt gået, det er en skøn historie, lige tilpas til en eftermiddag i regnvejr i oktober.

Birgitte Zimling